Vi har uden tvivl fået værdi for pengene - Annette Jensen, Administrationschef, Frederikshavn Forsyning

Frederikshavn Forsyning:

Vi har uden tvivl fået værdi for pengene

Som forsyningsselskab er vi tæt forbundet med kommunen – ikke mindst på IT-området er vi nærmest flettet ind i hinanden på kryds og tværs! Den nye vandsektorlov har betydet, at vi blandt andet ikke længere må have fælles IT med kommunen. Hvordan skulle vi lige gribe denne forholdsvis komplicerede opgave an, og skulle vi etablere en IT-afdeling selv eller outsource opgaven?

Vi fik sat et møde i stand med en IT-rådgiver fra ProData. Jeg har som så mange andre paraderne en smule oppe, når det gælder konsulenter og sælgere, og det er ikke hver gang, jeg møder én, hvor jeg “bøjer mig i støvet”. Efter mødet var vi slet ikke i tvivl om, at vi gerne ville have et samarbejde op at stå.

Vi indgik en derfor aftale om at få foretaget en foranalyse, hvor hovedopgaven var at lave et oplæg til de IT-strategiske principper samt en plan for etablering af IT i koncernen.

Forløbet har været meget positivt, og jeg så det samtidig som en enestående chance til at få gennemanalyseret hele IT-området og ikke mindst få det overblik, jeg må erkende, at vi ikke har haft tidligere.

Efter forprojektet har vi sat flere nye projekter i gang. Vi har netop startet et infrastrukturprojekt og et sags- og dokumenthåndteringsprojekt. Derudover har vi også sat et forprojekt i søen inden for GIS-området ud fra den forventning, at der er økonomisk potentiale i det. Næste store projekt er hele vores afregningsplatform, og så er mit mål at få udbygget vores hjemmesideplatform, så vores kunder i langt højere grad kan betjene sig selv via denne kanal.

Så der sker meget på IT-området i øjeblikket – ingen tvivl om det! Det var helt sikkert den helt rigtige beslutning at få ProData på banen, og jeg kan anbefale andre forsyningsselskaber at gøre det samme.

IT-rådgiveren fra ProData er meget professionel og klæder os løbende på til at træffe de rigtige beslutninger. Efter min opfattelse er han et skridt foran andre rådgivere, da han både har IT-kompetencerne og samtidig en ikke uvæsentlig indsigt i forsyningsbranchen. Han ved derfor, hvad han taler om, når han rådgiver os. Vi har uden tvivl fået værdi for pengene!


Annette Jensen
Administrationschef

INtf?